Møborg-Sogneforening - Sandgraven og Bavnehøj

 

Spor i Landskabet

 

Bavnehøjen er et udgangspunkt for et nyt stiforløb, som etableres af lokale frivillige i samarbejde med Geopark Vestjylland med støtte fra støtteordningen ”Spor i Landskabet”. Stisystemet binder historien om landskabet, kirken og naturen i området sammen. Det er også en fortælling om, hvordan naturen har udviklet sig gennem meget lang tid fra den helt åbne og forblæste bakkeø og frem til i dag med egekrat, skov, hede, marker med læhegn og små søer. Der er et rigt dyreliv i området med en række helt almindelige arter men også mere sjældne planter som almindelig ulvefod, der tilhører en plantefamilie man kan spore 400 mio. år tilbage i tiden. Den lokale sogneforening har i samarbejde med Naturstyrelsen, der ejer en del af området, etableret shelter, toilet og bål-/grillplads samt formidlingstavler.

 

 

Bavnehøjen

 

Møborg Bavnehøj har en højde på 45 m.o.h. og der er en storslået udsigt over det omgivende landskab fra toppen af højen. Bavnehøje er kendt fra store dele af Danmark helt tilbage fra vikingetiden, og de er frem til Den Slesviske Krig 1848-50 blevet brugt til at signalere, når en fare nærmede sig. Ordet bavn betyder stabel af brænde, som kan antændes til signal. I nyere tid bruges de ofte ved særlige fejringer. På toppen af Møborg Bavnehøj er en af Danmarks mere end 330 trigonometriske stationer placeret. De fleste af disse er ligesom den trigonometriske station på Møborg Bavnehøj lavet af granit, der er placeret i et betonfundament. På toppen af postamentet, som stenen også kaldes, er der placeret en messingknap, der angiver det nøjagtige målepunkt for stedet. Postamenterne har været anvendt ved opmålingen af Danmark og er sat op i perioden fra 1830’erne til 1930'erne. Postamenterne af granit som på Møborg Bavnehøj hører til de ældste af slagsen.

Sandgraven

 

Hvad er Møborg Sandgrav? Det er et kæmpestort hul, der er gravet ind i kanten af et stort højdedrag, der hedder Møborg Bakkeø. Der er stejle skrænter, og i bunden er der helt fladt med nogle små søer. Rundt om selve sandgraven er der tæt næsten urskovsagtig skov med krogede træer og kaprifolier, der snor sig rundt i trækronerne. Det er resterne af en sandgrav, som blev taget i brug i slutningen af 1940erne og var i drift indtil 1992, da ejeren døde. Han hed Ove Pedersen, men blev kaldt Ove i æ Sandgrav. Han begyndte sin virksomhed med en lille traktor, men til sidst havde han store dumpers og gravemaskiner. På et tidspunkt blev der også lavet fliser herude. Alle maskinerne er væk, og nu er der kun det store hul tilbage. Området sorterer i dag under Klosterheden Statsskovdistrikt.
 
Hvad er der at se? Der er masser af fugle og dyr og spændende planter. På den flade bund er jorden næsten altid lidt fugtig, og her kan man finde dyrespor efter rådyr, ræve og harer, som kommer for at drikke af vandet i de små søer. Her gror der også nogle meget specielle planter. Der er en lille grøn krybende plante, der hedder Almindelig Ulvefod. Den forgrener sig ud over jorden og sætter små grønne toppe op, der kan minde om bittesmå juletræer. Det er en hilsen fra urtiden; den har groet på jorden i 400 millioner år. Der er også en plante, der hedder Soldug; det er Danmarks eneste kødædende plante. Den er dog så lille, at den kun spiser meget små insekter. Det er sjældne planter, så man skal ikke plukke dem eller grave dem op, men nøjes med at kigge på dem. Man skal tænke på hvor mange millioner år, de har været på jorden, sammenlignet med at de første menneskelignende væsener først dukkede op for 2,4 millioner år siden. I dammene både inde i sandgraven og lige uden for er der masser af frøer, der sidder ude i vandet eller hopper rundt om fødderne på én, når man kommer gående på stierne.
 
Hvad kan man ellers lave? Lige uden for selve sandgraven er der en shelterplads. Her er en enkelt shelter med fin udsigt over nogle små søer, der er bål- og grillplads, brændeskjul og borde og bænke. Lidt bag shelteren er der toilet i et lille sort hus. Der er god plads til at løbe rundt og lege eller slå telt op, og der er mange afmærkede stier rundt i området, både ind til sandgraven og op langs kanten af den. Og så er der altid læ, hvis det blæser.
 
Hvordan kommer vi derhen? Sandgraven ligger sydøst for Møborg Kirke. Man kan komme ind til sandgraven ad to veje. Man kan køre fra kirken mod øst ad Baunehøjvej et lille stykke forbi kirkegården og dreje til højre ned ad den første grusvej. Den fører direkte ned til bunden af sandgraven. Eller man kan køre lidt sydpå fra Møborg Kirke og lige uden for byen dreje til venstre ad Møborg Åvej. Lige før vejen svinger og går over Damhus Å ligger der en gård på venstre side af vejen. Man kører ind mod gården og drejer til venstre ad en smal grusvej hen langs gårdens længer. Den ender på bålpladsen, hvorfra man kan gå op ad stierne til sandgravens overkant, eller op til shelteren og derfra ind i bunden af sandgraven. 
 

 

se også https://www.geoparkvestjylland.dk/danmark/n23-moeborg-bavnehoej

 

 

 

Opslagstavle

Kalender

«Sep 2018»
MonTueWedThuFriSatSun
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24

25

2627282930